Ny rytterstue

Næstved Sportsrideklub ryttere/medlemmer har længe manglet et tilholdssted i form af en rytterstue er vi nu gået i gang med dette projekt.

I samarbejde med ejeren af bygningerne, har vi fundet stedet som vil kunne passe til dette formål.

Klubben er blevet tilbudt at købe 4 skurvogne, som laves om til klubben nye rytterstue. Den vil til dagligt kunne bruges som undervisningslokale, samt et sted hvor forældre m.m. vil kunne sidde og se deres ryttere ride på udendørsbanen. Både børn og voksne mangler et ordentligt sted at kunne mødes og hygge, holde møder, undervisning mm. Derudover vil det blive brugt til de 2 uger hvor klubben afholder ridelejr. rideskoleryttere kan mødes og udveksle erfaringer, hygge og lærer andre at kende. (I dag er de lokaliceret i hver sin ende af kasernen privat/rideskole).

 

I klubben har vi netop nu fået anlagt den flotteste udendørsridebane 80×80,  vi planlægger at skulle afholde mange store stævner, for folk fra andre klubber og vi mangler derfor facilitet på området.

Klubhuset kommer til at indeholde: 70m² stue, kontor, handicap toilet, toilet, opbevaringsrum og et tekøkken.

I Rytterstuen vil der være udsigt gennem 14 vinduer og 1 terrassedør, som vil give et flot view ud mod både den store nye udendørs ridebane og ud over de nuværende folde, som på sigt ønskes ombygget til ridebaner.

På kontoret vil der også monteres et vindue, så der kan komme et godt lys indfald.

Der opbygges en mellemgang mellem de 2 vogne, som vil give adgang til de forskellige rum.

Når der er mange mennesker på stedet, vil det være godt med de ekstra toiletter.

Vi har valgt at bruge skurvogne, da disse er flyttebare og ikke kræver støbt sokkel.

Der vil blive opbygget en terrasse med belægning af betonfliser.

EUC Sjælland er blevet spurgt om et samarbejde (tømrer samt malere). Med sådan et samarbejde kan klubben hjælpe EUC og kommende lærlinge, som ikke endnu har fået en læreplads. De kan komme ud på en rigtig byggeplads og bruge deres færdigheder.

Hvornår projektet står færdigt kan vi ikke sige endnu, men vi er i fuld sving.

Nyt klubtøj på vej

Vi deler rideglæden med dig

- Det sker i klubben

Hold dig opdateret på det nyeste