Så er det vist tid til at melde ud om årets RIDELEJR med overnatning, og igen i år er det selvfølgelig med alle de forholdsregler vi alle er underlagt ift. COVID-19. Vi vil gøre ALT for, at få det til at lykkes på bedste vis så børnene får sig en god og sjov oplevelse trods restriktioner.
Ankomst søndag den 11. juli kl. 16.00
Afrejse torsdag den 15. juli. ca. kl. 17.30. Børnene rider opvisning for forældrene kl. 16.30. Derefter skal ponyerne trækkes på en velfortjent feriefold og så skal der siges farvel til ponyerne og vennerne.
Denne ridelejr er primært for børn i aldersgruppen 12-16 år, som er fortrolige med ponyen i alle tre gangarter og kan ride selv. Ridelejr hos os betyder ferie, masser af ridning, hygge med ponyerne, leg og ikke mindst skæg og ”ballade” og hyggelig samvær med hinanden.
I løbet af ugen vil børnene opleve livet med ponyerne og med alt hvad det indebærer lige fra staldarbejde, strigling, ridning, fletning, ordne rideudstyr, tur i terrænet, aftenfodring og meget mere. Børnene får en pony, som de har som deres helt egen alle dage.
Der rides to gange om dagen. Her vil børnene blive præsenteret for forskellige discipliner indenfor ridesporten bl.a. dressur, ridebanespringning, terræn og ponygames og så vil der selvfølgelig være masser af andre overraskelser ind i mellem og måske bliver der også plads til en lille udflugt med ponyerne
Hvis tiden og vejret tillader det vil vi holde en fri eftermiddag fra ponyerne og tage på en hyggelig hesteudflugt.
Om aften skal der hygges ved bl.a. bålet (hvis vejret tillader det), der skal grilles, laves konkurrencer, spilles og andre små overraskelser.
Undervisningen vil berider Bent Pedersen og Louise Lauesgaard hovedsagligt stå for, sammen med nogle af de dygtige unge ryttere vi er så heldige at have på Kasernen.
Vi sover på Kasernen (hvis myndighedernes udmelding om COVID-19 giver lov til det). Mere information herom vil blive udmeldt til de tilmeldte i forbindelse med informationsskrivelsen, som udsendes op til arrangementet.
Der vil være mulighed for at tage egen pony med, men i et begrænset omfang. Dette aftales nærmere med Louise Lauesgaard.
Tilmelding
Efter først til mølle princippet og skal ske pr. mail til staldbentpedersen@stofanet.dk mærket Ridelejr uge 28. I mailen oplyses barnets fulde navn, adresse, alder og telefonnummer. Når mail er bekræftet pr. mail er tilmeldingen registreret og afmeldingsregel trådt i kraft jf. nedenstående.
PRIS: incl. ridning, overnatning og fuld forplejning 2.240, – + moms i alt 2.800, – kr.
INDBETALING: Der udsendes en faktura pr. mail før afholdelse og betalingen skal ske på følgende konto: Reg. nr.: 0612 Kontonummer: 0010420938. Vigtigt, at der oplyses ”NAVN på tilmeldte”
AFMELDINGSREGEL: Ved afmelding efter modtagelse af bekræftelsesmail betales et gebyr på 500,- Afmeldelse efter den 21. juni 2021 betales det fulde beløb i alt 2.800, – kr.
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER: kan Louise Lauesgaard kontaktes pr. mail: staldbentpedersen@stofanet.dk eller telefon 25852591. Derudover kan Kirsten Hansen (underviser i rideskolen) kontaktes pr. mail kasernensrideskole@live.dk eller pr. telefon 53576809 i dagene mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 12.00 og 13.00.
ALLE BØRN VIL FÅ EN T-SHIRTS MED STALD BENT PEDERSEN LOGO